Dag 33: Negativitet og tilbageslag

Jeg kan bedst ide at være positiv, jeg vil gerne være rationel og positiv. Derfor har jeg virkelig svært ved at snakke om de negative ting, også i denne sammenhæng. Men nu har jeg besluttet at prøve. 

I går overspiste jeg. Ligesom i de "gode" gamle dage. Jeg havde lyst til en god rød bøf med masser af sovs og franske kartofler. Så langt så godt, det er der jo ikke rigtig noget i vejen med en gang imellem. Det vigtige er så bare at spise en fornuftig mængde. Det gjorde jeg ikke i går. Jeg spiste to store ribeye bøffer, med bearnaise sauce fra to breve og en halv pose franske kartofler. Det var en meget typisk overspisning for mig, som jeg plejede at gøre det, tror jeg. Jeg spiste til jeg var mæt, så spiste jeg til jeg næsten ikke kunne have mere mad i maven, efter det, skar jeg de bedste stykker kød fra og gav resten til hunden - og så spiste jeg da lige de gode stykker også. Vi snakker altså at jeg er totalt stop mæt, og så spiser jeg lige lidt mere. Det er bare for dumt.  

Hvis jeg skal prøve at tænke på hvad der fik mig til at gøre det, så er det nok mest frustration. Frustration over at jeg ikke har tabt mig som jeg skulle den sidste uges tid. Jeg har noget med bihulerne, som jeg nu får medicin mod, men jeg har bare haft sådan en dundrende hovedpine siden vi kom hjem fra vinterferie. Smerten gør mig negativ og vred og jeg føler at jeg i det mindste har fortjent at spise noget godt mad, når det gør så ondt hele tiden. Det fører så til at jeg bare bliver endnu mere sur, nu på mig selv, fordi jeg ikke kan holde vægttabet. 

En anden ting jeg har lagt mærke til at jeg gør, når det går den forkerte vej, er at jeg bevist "glemmer" at veje mig, så jeg derfor ikke kan skrive det ind i mit skema og se hvor slemt det står til. Det er slemt på to måder: 1, jeg får ikke overvåget min vægt så nøje som jeg skal med den matematiske metode og 2, jeg har en tendens til at tro at det er virkelig slemt, inde i mit hoved, selvom virkeligheden ikke er helt så frygtelig som jeg forestiller mig. 

Vejen frem, tror jeg, må være at jeg sørger for at veje mig ved alle mine målinger. Jeg skal ikke lade et enkelt nederlag gå mig på, for det påvirker mig i en negativ retning. Så frem med "pyt-knappen" og op på hesten igen. Og så arbejde på, at jeg ikke kommer derud hvor jeg bare tænker "fuck alt det her crap, jeg giver op". 

Så her var lidt negativitet, nu vil jeg glæde mig til en dejlig weekend sammen med min lille familie.

HeleneRules Out.