Ja, det burde måske være logik for burhøns, men det hjælper rent faktisk at være aktiv. Jeg har haft en ret proppet weekend, med besøg hos venner i Viborg lørdag og barnedåb søndag. Fælles for de to dage var, at jeg næsten ikke bevægede mig, samtidig med at vi fik lækker mad. Jeg tænkte dog meget over ikke at spise for meget, så der er jeg egentlig rimeligt godt tilfreds med mig selv. Men jeg kan godt se på min vægt at jeg ikke lavede så meget de to dage. Lørdag fik jeg endda mega ondt i maven på vej hjem i bilen fordi min mave bare gik helt i stå.
Her de andre dage har jeg arbejdet hårdt på at bygge og male hus, til de nye beboere på adressen (hønsene), så der har jeg overhovedet ikke haft problemer med at få vægten til at tælle ned. Det er fedt at se vægten tælle nedad. Jeg har også fået at vide at det kan ses på mig. Men jeg er nu ikke selv helt så sikker på at det kan ses endnu. Det er trods alt kun 6 kg. Det er måske meget for folk der starter med en lavere vægt, men for mig er det jo kun 4% - det synes jeg ikke er noget at råbe hurra for endnu. Men jeg er tilfreds. Et skridt af gangen. Og som jeg sagde engang i tidernes morgen, til min første basketball-træner: Jeg er ikke en sprinter, jeg er en tonser!
HeleneRules Out
Ingen kommentarer:
Send en kommentar