Dag 61: turbulens

Sidste weekend skrev jeg om en tendens til at jeg spiser for meget og laver for lidt i weekenderne. Denne uge har været mindst lige så vægt-turbulent. Jeg har ikke været så god til at sparke mig selv i gang som normalt. Derfor har jeg ikke været så aktiv som jeg plejer. Oven i det kommer mad frustrationer - for jeg vil jo gerne have vægten til at falde. Jeg bliver frustreret over maden, hvilket fører til øget fokus på maden og for mig fører det så til at jeg spiser mere. Det er ikke så smart og jeg vil prøve at finde en løsning på det problem.

Men der skal ikke det helt vilde til at komme ud af en dårlig spiral åbenbart. Min ældste niece var forbi med hendes lille søn og vi gik en lang tur med barnevognen. Det gjorde at jeg kom over 10.000 skridt i går (yay) og havde en fænomenal indvirkning på vægten. I dag er første dag hvor jeg er under 143, min vægt sagde i morges 142,9 hvilket betyder at jeg har 1100 gram at spise for.

Weekenden skal tilbringes med nørderier i Aalborg, så jeg forventer meget mad og ikke meget motion. Derfor vil jeg prøve at få lavet noget aktivt i dag og muligvis også søndag når jeg kommer hjem. Det bliver første weekend uden en vægt, og det gør mig lidt nervøs. Jeg har før taget op til 5-6 kg på henover en weekend med min overspisning og det ville være frygteligt lige nu for min motivation.

HeleneRules out.

Dag 56: en kedelig tendens

En af fordelene ved at have så mange vejninger i et Excel ark, er at man lige pludselig kan se tendenser og andre spændende ting, som man ellers ikke ville have lagt mærke til. På billedet her kan man se en graf over min vægt i marts måned. Hver orange prik er én dag og er samtidig min mål vægt for hver aften. Den blå kurve er min vægt med de tre daglige målinger og de røde cirkler er der hvor jeg kunne se en klar stigning i min vægt-kurve. Det ville jeg selvfølgelig gerne kigge nærmere på og det viser sig at det er hver weekend det går galt. Men det giver også meget god mening for mig, for i hverdagene har jeg mine rutiner hvor jeg kommer ud og røre mig og jeg er også blevet god til at tænke over hvad jeg spiser i hverdagene. Mens weekenderne er lidt af en udfordring for mig. Vi har tit planer om at besøge nogen eller have gæster - og jeg elsker det, for det er så hyggeligt, men det betyder ofte at der bliver "puttet lidt ekstra i skrutten" (læs: overspist) og fx spillet en masse brætspil. Så mange "inaktive" aktiviteter. Jeg tror at jeg vil gå lidt i tænkeboks over hvordan vi bliver mere aktive i weekenderne, så jeg ikke kommer til at sidde stille og spise.

HeleneRules out.

Dag 53: det hjælper at lave noget

Ja, det burde måske være logik for burhøns, men det hjælper rent faktisk at være aktiv. Jeg har haft en ret proppet weekend, med besøg hos venner i Viborg lørdag og barnedåb søndag. Fælles for de to dage var, at jeg næsten ikke bevægede mig, samtidig med at vi fik lækker mad. Jeg tænkte dog meget over ikke at spise for meget, så der er jeg egentlig rimeligt godt tilfreds med mig selv. Men jeg kan godt se på min vægt at jeg ikke lavede så meget de to dage. Lørdag fik jeg endda mega ondt i maven på vej hjem i bilen fordi min mave bare gik helt i stå.

Her de andre dage har jeg arbejdet hårdt på at bygge og male hus, til de nye beboere på adressen (hønsene), så der har jeg overhovedet ikke haft problemer med at få vægten til at tælle ned. Det er fedt at se vægten tælle nedad. Jeg har også fået at vide at det kan ses på mig. Men jeg er nu ikke selv helt så sikker på at det kan ses endnu. Det er trods alt kun 6 kg. Det er måske meget for folk der starter med en lavere vægt, men for mig er det jo kun 4% - det synes jeg ikke er noget at råbe hurra for endnu. Men jeg er tilfreds. Et skridt af gangen. Og som jeg sagde engang i tidernes morgen, til min første basketball-træner: Jeg er ikke en sprinter, jeg er en tonser!

HeleneRules Out

Dag 36: planer for forandring

Nu har jeg været i gang en måneds tid. Efter en periode med meget negativitet og tilbageslag, så føler jeg mig nu mere løsningsorienteret og motiveret. Jeg har binge'et en masse feel good vægttabs-programmer på Netflix, og læst en masse på nettet.

En af de ting som trænerne og diætisterne havde meget fokus på, var at tømme deltagernes huse for dårlige madvarer og drikkevarer. Dernæst bliver de stillet spørgsmålet: "kan du undvære sodavand resten af dit liv?", og alle svarer "JA", næsten uden at tøve. Det syntes jeg er lidt vildt, men det har sat tankerne igang. Jeg har jo egentlig bare tænkt at jeg skal skære ned... I en periode... eller... Okay, jeg ved ikke rigtig hvad jeg har tænkt at mit slutmål skal være med det cola. Men jeg har i hvert fald tænkt over det. Meget. Hvis nu jeg lavede en for og imod liste, så ville der være en masse punkter på imod og kun et enkelt for: det snager godt. Men er jeg villig til at: bruge penge, tage på, få lyst til at spise mere og ødelægge mine tænder for at drikke noget der smager godt? - der er jo også mange andre ting der smager godt og som ikke er nær så slemme som cola. Nå, men det er en tankeproces som er i gang i mit hoved. Så må vi se hvad der sker med det.

Jeg har kæmpet lidt med mit humør efter det her hovedpine noget. Jeg har ikke kunne tabe det jeg gerne ville og det har virket uoverskueligt at komme tilbage på sporet. Så nu laver jeg et reset. Samme målvægt og samme slutdato, men jeg tager min nuværende vægt som startvægt - det betyder så at jeg skal tabe 154 g om dagen i stedet for 131 g. Men jeg håber det hælper på motivationen at justere planen.

HeleneRules out.

Dag 33: Negativitet og tilbageslag

Jeg kan bedst ide at være positiv, jeg vil gerne være rationel og positiv. Derfor har jeg virkelig svært ved at snakke om de negative ting, også i denne sammenhæng. Men nu har jeg besluttet at prøve. 

I går overspiste jeg. Ligesom i de "gode" gamle dage. Jeg havde lyst til en god rød bøf med masser af sovs og franske kartofler. Så langt så godt, det er der jo ikke rigtig noget i vejen med en gang imellem. Det vigtige er så bare at spise en fornuftig mængde. Det gjorde jeg ikke i går. Jeg spiste to store ribeye bøffer, med bearnaise sauce fra to breve og en halv pose franske kartofler. Det var en meget typisk overspisning for mig, som jeg plejede at gøre det, tror jeg. Jeg spiste til jeg var mæt, så spiste jeg til jeg næsten ikke kunne have mere mad i maven, efter det, skar jeg de bedste stykker kød fra og gav resten til hunden - og så spiste jeg da lige de gode stykker også. Vi snakker altså at jeg er totalt stop mæt, og så spiser jeg lige lidt mere. Det er bare for dumt.  

Hvis jeg skal prøve at tænke på hvad der fik mig til at gøre det, så er det nok mest frustration. Frustration over at jeg ikke har tabt mig som jeg skulle den sidste uges tid. Jeg har noget med bihulerne, som jeg nu får medicin mod, men jeg har bare haft sådan en dundrende hovedpine siden vi kom hjem fra vinterferie. Smerten gør mig negativ og vred og jeg føler at jeg i det mindste har fortjent at spise noget godt mad, når det gør så ondt hele tiden. Det fører så til at jeg bare bliver endnu mere sur, nu på mig selv, fordi jeg ikke kan holde vægttabet. 

En anden ting jeg har lagt mærke til at jeg gør, når det går den forkerte vej, er at jeg bevist "glemmer" at veje mig, så jeg derfor ikke kan skrive det ind i mit skema og se hvor slemt det står til. Det er slemt på to måder: 1, jeg får ikke overvåget min vægt så nøje som jeg skal med den matematiske metode og 2, jeg har en tendens til at tro at det er virkelig slemt, inde i mit hoved, selvom virkeligheden ikke er helt så frygtelig som jeg forestiller mig. 

Vejen frem, tror jeg, må være at jeg sørger for at veje mig ved alle mine målinger. Jeg skal ikke lade et enkelt nederlag gå mig på, for det påvirker mig i en negativ retning. Så frem med "pyt-knappen" og op på hesten igen. Og så arbejde på, at jeg ikke kommer derud hvor jeg bare tænker "fuck alt det her crap, jeg giver op". 

Så her var lidt negativitet, nu vil jeg glæde mig til en dejlig weekend sammen med min lille familie.

HeleneRules Out.