mandag den 8. april 2019

Dag 71: Masser af skridt på tælleren

Her i sidste uge har jeg virkelig fået taget hul på motionen. Onsdag til søndag har jeg gået over 10.000 skridt om dagen, med den vildeste dag (fredag) hvor jeg gik 18.745 skridt. Det har været SÅ godt og jeg er meget stolt af mig selv.

Bagsiden af medaljen er så at jeg ikke har rykket mig så meget på vægten. Min teori er at jeg har været så glad for min aktivitet i løbet af ugen, at jeg simpelthen har glemt at begrænse mit madindtag. Jeg har tilladt mig selv at spise lidt for meget, lidt for ofte.

Men nu kommer min løsning ind i billedet! Sidst hvor det gik rigtig dårligt med vægten, da genstartede jeg bare skemaet, som du kan læse mere om i dette blogindlæg, men det vil jeg ikke denne gang. Min løsning har noget med det andet, jeg også skrev om i føromtalte indlæg, at gøre, nemlig mit (over)forbrug af cola. Jeg har besluttet at jeg, fra i morgen og for altid, ikke må drikke cola når min vægt er over det den skal være. Så det burde hjælpe mig med at overskue cola-manglen, fordi jeg ved at jeg kan drikke cola igen snart OG det burde også være medvirkende til at min vægt falder hurtigere, fordi jeg så vil få færre kalorier/gram ind i løbet af en dag.

Yes! Det bliver godt, kan I mærke det? Jeg glæder mig i hvert fald til at prøve det af.

HeleneRules Out.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar