I dag startede med lidt af en overraskelse; i går var jeg overbevist om at jeg var helt fucked fordi jeg overspiste til aftensmad, men i morges var jeg på den hidtil laveste vægt 148,3. Det kom lidt bag på mig. Men hvad der så var endnu vildere: i dag, EFTER aftensmaden var jeg så på 148,1.
Jeg synes at jeg kan mærke lidt øget energi. Det er muligvis bare noget jeg bilder mig ind, men det kan også være fordi det går godt her i opstartsfasen - og jeg dermed bliver glad. Jeg drømmer lidt om at komme ind i en positiv spiral, hvor jeg gør gode ting for min sundhed, oplever det fungerer, bliver glad og endnu mere motiveret for at lave flere gode ting og så videre og så videre.
Et af mine delmål var at smide 20 kg så jeg kan spille basket igen til sommer og det har jeg arbejdet lidt på. Min ene niece går på efterskole lige nu, og hun har en masse forskellige sportsgrene, inklusiv basket. For nogle uger siden var jeg nede og se hende spille nordjyllandsmesterskab for efterskolebasket, og hendes hold ownede bare de andre. Dernede hilste jeg på en del fra basketverdenen som jeg kender fra da jeg spillede i Aalborg Basketballklub, deriblandt Danilo, som har dømt en lang række af mine kampe før i tiden. Han kunne så fortælle at de har startet Nordjysk Basket Union for at få basket mere udbredt, også i de små byer i Nordjylland. Her har de et serie 1 dame hold som træner hver tirsdag 19-21 på Brønderslev Gymnasium. Det syntes han bestemt at min niece skulle kigge på når hun er færdig på efterskolen. Efterfølgende kom min niece og jeg til at snakke om at det kunne være sjovt at træne sammen, og efter en kort mailkorrespondance med Danilo fandt jeg ud af at det bestemt er en mulighed. Så det er en gulerod at arbejde henmod til sommer.
Jeg kom i øvrigt til at tænke på en sjov historie, fra en af de kampe jeg har spillet hvor Danilo dømte: Jeg er 190 cm høj og er meget stærk og god til at stå fast (muligvis efter en kort karriere som amatør-amerikansk football spiller) og det resulterer, oftere end man skulle tro, i at en modspiller løber frontalt ind i mig og falder bagover, fordi jeg ikke sådan lige er til at skubbe rundt med. Det skete så et par gange i den føromtalte kamp, hvor den pågældende modstander bliver virkelig vred og råber af dommeren at det da ikke kan passe at jeg ikke får en fejl. Men som garvede basketballspillere ved, så kan man ikke få en fejl for at stå stille med armene op i luften, hvilket dommeren roligt forsøgte at forklare den, nu rasende modspiller. Dommeren kalder så mig over "Nummer 7, kom lige herover". Modstanderen smiler selvtilfreds, da hun tænker at han vil irettesætte mig. Da jeg kommer derover siger han bare, "godt spillet nummer 7, bare fortsæt med det". Modstanderen trampede arrigt hen til hendes hold og satte sig ned, mens jeg smilende løb hen til mit eget hold, som var ved at falde om af grin.
HeleneRules Out.
Danilo er en af de bedste dommere i Danmark på sekunda-senior og sub-elite ungdomsniveau. Held og lykke med kuren. Det bliver spændende. Mange små måltider og mere bevægelse er en god vej. Da jeg tabte 22 kg. på 11 uger - og 39 kg. i alt - så var det opskriften. Jeg gik op i forhold til kalorieindtagelse, fordi jeg tabte mig alt for meget. Alligevel så endte jeg på 2 kg. per uge. Ved at gå 12000 skridt per dag - parkere bilen længst væk fra indgangen - elevatoren i stedet for trappen - besøge en kollega en gang i timen - og så styrketræning 3 gange om ugen - Ikke tung træning men mange gentagelser. Vandtræning er VERDENSKLASSE. Ud i vandet - vandet op til hoften / navlen og "løb". Du slipper for alle følgeskaderne, når man "tørtræner" på land. Om der findes et velfungerende vandaerobic-hold i Aalborg, ved jeg ikke.
SvarSlet:-D Erik
Hej Erik :)
SletMange tak for din interesse og gode råd. Jeg er vant til at spise få måltider om dagen, da jeg har en tendens til overspisning. Og jo flere gange jeg spiser, jo flere gange er der risiko for overspisning.
Jeg er også vild med træning i vand, og at tælle skridt . så det er helt sikkert noget jeg skal arbejde på at gøre mere af.
Mvh HeleneRules
Hej søde Helene. :-) Sejt du dele din vej frem ad. :-) Kom endelig og spil basketball med mig i Streetmekka onsdag fra 17-18, hvor jeg er frivillig træner - og hvor vi gerne vil have gang i mere basket for piger/kvinder. :-) Kæmpe knus til dig
SvarSletHej Tine :)
SletTak fordi du følger med - Jeg tør ikke rigtig at spille basket endnu, før jeg har tabt lidt vægt. De gange jeg har startet mens jeg har været så stor som jeg er nu, har jeg fået mange skader - især forstuvning af ankelen. Så jeg tør først gå i gang når jeg kommer lidt ned i vægt. Men jeg vil bestemt huske på onsdage i Streetmekka! :)
Kram HeleneRules