Dag 4: Positive overraskelser og gode basketball minder

I dag startede med lidt af en overraskelse; i går var jeg overbevist om at jeg var helt fucked fordi jeg overspiste til aftensmad, men i morges var jeg på den hidtil laveste vægt 148,3. Det kom lidt bag på mig. Men hvad der så var endnu vildere: i dag, EFTER aftensmaden var jeg så på 148,1.

Jeg synes at jeg kan mærke lidt øget energi. Det er muligvis bare noget jeg bilder mig ind, men det kan også være fordi det går godt her i opstartsfasen - og jeg dermed bliver glad. Jeg drømmer lidt om at komme ind i en positiv spiral, hvor jeg gør gode ting for min sundhed, oplever det fungerer, bliver glad og endnu mere motiveret for at lave flere gode ting og så videre og så videre.

Et af mine delmål var at smide 20 kg så jeg kan spille basket igen til sommer og det har jeg arbejdet lidt på. Min ene niece går på efterskole lige nu, og hun har en masse forskellige sportsgrene, inklusiv basket. For nogle uger siden var jeg nede og se hende spille nordjyllandsmesterskab for efterskolebasket, og hendes hold ownede bare de andre. Dernede hilste jeg på en del fra basketverdenen som jeg kender fra da jeg spillede i Aalborg Basketballklub, deriblandt Danilo, som har dømt en lang række af mine kampe før i tiden. Han kunne så fortælle at de har startet Nordjysk Basket Union for at få basket mere udbredt, også i de små byer i Nordjylland. Her har de et serie 1 dame hold som træner hver tirsdag 19-21 på Brønderslev Gymnasium. Det syntes han bestemt at min niece skulle kigge på når hun er færdig på efterskolen. Efterfølgende kom min niece og jeg til at snakke om at det kunne være sjovt at træne sammen, og efter en kort mailkorrespondance med Danilo fandt jeg ud af at det bestemt er en mulighed. Så det er en gulerod at arbejde henmod til sommer.

Jeg kom i øvrigt til at tænke på en sjov historie, fra en af de kampe jeg har spillet hvor Danilo dømte: Jeg er 190 cm høj og er meget stærk og god til at stå fast (muligvis efter en kort karriere som amatør-amerikansk football spiller) og det resulterer, oftere end man skulle tro, i at en modspiller løber frontalt ind i mig og falder bagover, fordi jeg ikke sådan lige er til at skubbe rundt med. Det skete så et par gange i den føromtalte kamp, hvor den pågældende modstander bliver virkelig vred og råber af dommeren at det da ikke kan passe at jeg ikke får en fejl. Men som garvede basketballspillere ved, så kan man ikke få en fejl for at stå stille med armene op i luften, hvilket dommeren roligt forsøgte at forklare den, nu rasende modspiller. Dommeren kalder så mig over "Nummer 7, kom lige herover". Modstanderen smiler selvtilfreds, da hun tænker at han vil irettesætte mig. Da jeg kommer derover siger han bare, "godt spillet nummer 7, bare fortsæt med det". Modstanderen trampede arrigt hen til hendes hold og satte sig ned, mens jeg smilende løb hen til mit eget hold, som var ved at falde om af grin.

HeleneRules Out.