mandag den 28. januar 2019

Day one

I dag er første dag med min nye plan. klokken er 11.09 og jeg har ikke spist noget endnu i dag. Det gør mig lidt bekymret at tænke på mad, fordi jeg har en tendens til at overspise. Jeg har besluttet at gribe det an på en praktisk måde. On a side note, så er jeg syg med ondt i halsen og feber on/off, så det der svømning og ud og gå i sneen er ikke noget jeg kommer i gang med i dag. 

Jeg har tidligere prøvet alverdens metoder, lige fra Madlog - hvor man tæller kalorier og skriver alt ned man spiser, til Sense, hvor man spiser en vis mængde mad til hvert måltid sammensat af mad fra forskellige grupper og så endelig til "Den Matematiske Metode" hvor man tager startvægt minus den ønskede vægt - det hele divideret med det antal dage man vil gøre det på. 

Disse metoder har alle tre det tilfælles at de fungerer for mig. Kalorietælling går jeg dog hurtigt død i og jeg er simpelthen ikke blevet så voksen at jeg kan sammensætte min kost på en bestemt måde til hvert måltid. Derfor har jeg valgt at bruge den matematiske metode - også fordi jeg er stor tilhænger af Occam's Razor - den mest simple løsning er ofte den bedste. 

Så jeg har fundet et skema frem som jeg lavede sidst jeg prøvede - og indrettet det til at kunne klare mit delmål til sommerferien. Så startvægt 150kg - målvægt til sommer 130kg = 20kg. 20kg/153 dage = 0,131kg pr dag. Her er et billede af skemaet som det ser ud klar til at gå i gang med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar