mandag den 25. februar 2019
Dag 29: Over målvægt og vejen ned igen
Vores cykeltur - som jeg nævnte ovenfor - var min mand, vores søn og mig, som tog cykelturen til Aalborg for at teste ruten til når min mand starter nyt arbejde på fredag. Det var en frisk tur. Vi har en ladcykel og en almindelig cykel, begge med el, så det er ingen sag at komme på langtur, selvom især min kondi ikke er hvad den har været. Jeg har planer om at hente min søn fra børnehave med ladcyklen, når vejret bliver lidt bedre, men jeg tror at jeg vil til at have batteriet til opladning fra nu af, så jeg kan tage cyklen hvis det lige falder mig ind en dag.
Jeg er ved at lave research på høns og hønsehus lige nu og glæder mig til at komme igang med projektet - jeg er ret god til at komme igang hvis jeg har et mål. Derfor håber jeg på, at det også kan hjælpe på mit generelle aktivitetsniveau.
HeleneRules out.
torsdag den 21. februar 2019
Dag 24: mange skridt og meget mad
Drømmen er næsten opfyldt: jeg har gået 9275 skridt og jeg havde 400 g at spise for i dag.
Jeg er så desværre igen idag kommet til at spise for meget. Men pyt, i morgen er der igen en dag.
HeleneRules out.
tirsdag den 19. februar 2019
Dag 23: for meget mad og lidt mere motion
Jeg havde igen i dag kun 200 gram til dagen, det var som forventet da vi delte et par flasker vin i går og spiste lækker mad.
Vi har været i badeland og på vandretur ved stranden. Det var godt med noget motion. Vi ville afsted efter aftensmaden så min søster kunne teste sin nye rav-finder-lygte. Jeg havde min 3 årige søn på ryggen i en vikle hele de 2-3 km ned til stranden. Jeg håber det gav lidt ekstra på forbrændingen.
I går var jeg så heldig at være først til at sige ja tak til et Facebook tilbud fra Slagter Krabbe i Brønderslev, hvor vi fik en masse sandwich, boller, minipizza og kage - alt hvad der var tilbage fra dagen, til 250 kr. Det var helt perfekt her til sommerhuset hvor der er nogle af de andre der tager på arbejde hver dag. Det er nem frokost til alle. Men den der kage altså. Jeg har ikke rigtig lyst til at spise kagen, men det er sådan lidt bare noget "man" gør. Jeg har også en tendens til at tænke; "hey, så er der endnu en undskyldning for at tage en cola". Og DET er i hvert fald en dårlig idé. Så jeg har øvet mig i at mærke efter inde i mig selv om jeg virkelig har lyst til at spise kage - og har sagt nej tak, hele dagen i dag.
Jeg har virkelig svært ved at komme op på de 10.000 skridt om dagen. Det kommer lidt bag på mig, da jeg havde en overgang sidste sommer hvor det ikke var noget problem at komme derop. Og jeg fik aldrig lavet den pointtavle jeg drømte om her i sommerhuset, men det var måske godt det samme, for min søster havde mindst dobbelt så mange skridt som jeg havde i dag.
I morgen håber jeg at jeg har lidt flere gram at gøre med og at jeg kommer op på 10.000 skridt. Det er drømmen!
HeleneRules out.
mandag den 18. februar 2019
Dag 22: næsten helt rask igen og ferie
Sådan nogle feriedage kan gå begge veje, jeg plejer at komme ud på flere gåture, men jeg plejer også at spise lidt for god mad og også slik. Normalt er jeg ikke særlig vild med slik og jeg køber det stort aldrig til mig selv, men hvis det bare står der i en skål lige foran mig, så er det svært ikke at tage et stykke. Og det er svært at sørge for at det ene stykke ikke bliver til flere.
I begyndelsen af denne ferie har jeg lige været oppe over kurven et par gange, men ved at droppe aftensmaden et par dage er det nu nogenlunde på sporet igen. Og så sidder der nok nogen og tænker at det må være frygteligt at gå sulten i seng. Men sagen er den at jeg slet ikke har nået at blive sulten før morgenmaden dagen efter. Så jeg har bare spist for meget i løbet af dagen.
I dag startede jeg dagen med kun 200 gram at spise for, så jeg droppede morgenmaden og nøjedes med et glas æblemost. Det var sådan set godt nok, for jeg var først sulten lige inden frokost. Men jeg synes nu det er lidt svært at lade være med at overspise til måltider, især fordi det er der vi alle sammen samles her i sommerhuset og derfor sidder lidt længere ved bordet end vi normalt ville, fordi det bare er hyggeligt at sidde og snakke.
Jeg har vægten med i sommerhus, så jeg vil fortsætte mine vejninger og så prøve at komme i gang med de 10.000 skridt om dagen. Jeg har en plan om at hænge en pointtavle op og udfordre de andre på hvem der kan gå flet skridt på en dag.
HeleneRules out.
torsdag den 7. februar 2019
onsdag den 6. februar 2019
Dag 10: syg og sulten
I dag har jeg bare været skidt tilpas. Og jeg har bare haft lyst til at spise. Det har jeg tit gjort før i tiden. Jeg var også ofte syg som barn og jeg kan huske at min mor ringede hjem og spurgte hvordan jeg havde det og om jeg havde brug for noget. Ofte var svaret: en plade Marabou. Det er vildt at tænke på hvor store mængder chokolade jeg kunne spise som barn. Nu om dage går jeg død efter et par bidder. Men jeg spiser stadig gerne når jeg er syg, nu er det bare mad i stedet for chokolade.
I dag har jeg så forsøgt at holde trøste-spiseriet på et minimum. Det er gået ok. Men jeg glæder mig godt nok til at det her sygdoms-halløj er ovre.
HeleneRules out.
tirsdag den 5. februar 2019
Dag 9: sygdom og mere stigning
I går fandt jeg ud af at min søn har smittet mig med sin øjenbetændelse. Og han havde feber, vidste det sig da vi kom hjem fra mandagsklub. Derfor har dagen i dag været virkelig kedelig og fuld af snot og anden generel nederenhed. Jeg er ikke den største fan af at være syg samtidig med man passer et sygt barn.
Jeg har virkelig savnet min cola i dag. Men jeg har ikke drukket noget.
Min vægt er faretruende tæt på grænsen for hvad jeg må veje nu, så jeg forventer at det bliver en hård dag i morgen. Jeg tænker at det er det første svære træk der kommer i morgen. Jeg krydser fingre for at jeg på mirakuløs vis smider mange flere gram end jeg plejer i nat.
HeleneRules out.
mandag den 4. februar 2019
Dag 8: madklub og vægtstigning
I dag startede jeg ud med en noget højere vægt end de sidste par dage, så den der vægt der bare raslede ned - det er ovre nu. Der er det så at den matematiske metode virkelig kommer til sin ret, for jeg har det ikke dårligt med at det går lidt op igen på vægten, for jeg er stadig under min målvægt. Så det giver på ingen måde dårlig samvittighed - det er godt.
Jeg havde lavet æg til morgenmad og blev egentlig mæt af den portion jeg havde lavet, men havde bare sådan lyst til at spise mere, så det gjorde jeg. Det er jeg ikke helt tilfreds med, men jeg tror ikke det har gjort det helt store i forhold til at holde mig under målvægten.
Vi har mandagsklub hver mandag, hvor vi spiser sammen med en gruppe venner og ser et eller to afsnit af en tv-serie sammen. Det er meget lækkert at prøve nye retter og se hvad de andre finder på. Men det er lidt et gamble hvor mange gram jeg skal sætte af. I aften var det fx rigtig lækkert. Heldigvis havde jeg 900 gram tilbage til aftensmad.
HeleneRules out
søndag den 3. februar 2019
Dag 7: Ubevidst faste og glemt vejning
lørdag den 2. februar 2019
Dag 6: Usund mad
HeleneRules out.
fredag den 1. februar 2019
Dag 5: Vildt vægttab
![]() |
På billedet til højre ses den kurve som min vægt burde lave med de tre daglige målinger, den orange streg er min aftenmålvægt.
Men i går gik den bare stødt nedad. Jeg startede morgenen på 148,3, og med en aftenmålvægt på 149,5, betød det at jeg måtte spise 1300g = rigtig meget. Men til min vejning før aftensmad var jeg nede på 148,1 - så 200 gram mere at spise for. Derfor spiste jeg en stor portion aftensmad, som i går bestod af hjemmelavede burgere. Derfor tænkte jeg at jeg nok ville komme lidt tættere på målvægten. Men nej, dagens sidste vejning sagde 147,0. Meget overraskende. I dag stod morgenvægten så på 146,2 og jeg er målløs.
HeleneRules out.
